Og man led alle kvaler
menneskeheden
kunne stole på
at man led med den
hvis man ikke gjorde
var man ikke digter
verdenspine
var en lidelse
kun for digtere
ingen forstod det
det
var en pine i pinen
men hvad betød den ekstra pine
målt med ragnarok
som ville komme
vi var poeter i pine
til grin var vi også
men vi vidste
latteren ville forstumme
som spurv bag kvist
gråd
og tænders gnidsel
ville komme til sidst
godt man havde poesien
den kunne man stole på
den svigtede aldrig
den var en ven i nøden
den ville en det værste
den kunne ikke lyve -
Sande ven!
(Fra min ny jubilæumsbog, `Da jeg var ung digter´, forlaget Peters SUB-PUB)