PÅ HJERTE

Kan I huske Leif Esper Andersen? Han var forfatter til ungdomsbøgerne `Heksefeber´ og `Fremmed´, fine bøger, husker jeg, jeg læste dem da jeg var ung lærer, og jeg var allerede dengang skeptisk over for socialrealisme, så der skulle noget til at jeg var positiv. Men det var jeg.
I 70´ erne var jeg formand for Jyllands Forfattere og skulle arrangere forfatterudveksling mellem Danmark, Norge og Sverige. Jeg ringede til Leif E. A. og spurgte, om han ville tage til Norge. Han svarede mig, at det kunne han ikke, da han var døende. Jeg fik et chok. Han måtte undskylde sin direkte besked og trøste mig. Selv var han afklaret.
Sverige ville gerne have Ole Lund Kirkegaard. Så jeg aftalte med ham, at han skulle tage til Stockholm. Et par dage før afrejse ringede hans ekskone og sagde, at han ikke kunne. Hun var meget undskyldende. Senere fandt jeg ud af, at han havde et problem, den gode Kirkegaard, det er velkendt i dag, Det tog også livet af ham.
Sverige fik dog Svend Aage Madsen. Han var ikke erstatning for Kirkegaard, de skulle have været der sammen.
Det lykkedes med en enkelt B&U-forfatter. Franz Berliner var fit for fight, og han blev sendt til Bergen sammen med Smærup og Per Højholt, Højholt spiste wienerschnitzel fem dage i træk på samme restaurant i Bergen, det erfarede jeg, fordi jeg som arrangør fik bilag af deres udgifter. En rebelsk digter er ikke nødvendigvis rebelsk med hensyn til mad, det går man ikke op i, hvis man er en sand poet.
Til Danmark kom den svenske digter Ragnar Strömberg, en stor, svensk sørøver af en digter, med ring i øret. Hvilket gav mig et problem, fordi han i raseri forlod et interview med Vendsyssel Tidende, da de spurgte ham hvorfor han havde ring i øret. Det var ikke almindeligt dengang, i Vendsyssel. Jeg måtte rede tråde ud. Var meget sammen med Ragnar i en uges tid, da han var indkvarteret på hotel Phønix i Hjørring. Det var underholdende, der var gang i ham, han var fra Göteborg og litteraturkritiker på Expressen og også sportsskribent, og han var for resten fan af en dansk fodboldspiller, Henning Munk Jensen, der var centerhalf hos AaB i de dage.
Fra Norge fik vi bl.a. besøg af Arild Nyquist, skæg fætter, underfundig digter, Kolvikabrev. Ja, det var en krævende uge for mig som arrangør, men festligt var det bestemt. Men lad os da lige slutte med at mindes Leif Esper Andersen. Ikke mange kender ham i dag.
 
 
 
 
 
 
 
Når bøger anbefales, er det næste altid de samme, de populære, de meget læste, de der er oppe i tiden. Det er, som om der er en bogslugerkultur, som om der blot konsumeres litteratur. Men som jeg tidligere har sagt ligger skattene ikke på hovedvejen, de er mere eller mindre skjult, det er jo skattes natur, i Bruno Schulz´ tilfælde meget skjult, han er nærmest hemmelig. Men skulle man finde ham, finder man samtidig ur-kraften i ord og livets magi, der er forankret i den sproglige fremstillingsevne og fantasi, og man opdager samtidig magien i en selv, hvis man har klangbund og bølgelængde til at modtage hans stemme.
Schulz var en polsk jøde, der gjorde sin provinstilværelse til et imperium af galskab, grænseoverskridende fantasi og vanvittig poesi, mest kendt af det meget lidt kendte forfatterskab er `Kanelbutikkerne´, oversat af Jess Ørnsbo. For et par år siden kom `Sanatoriet i timeglasset´ på dansk, oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Fra denne bog stammer nedenstående citat. Schulz blev skudt i 42 af en SS-officer, angiveligt som en misundelig hævn for at Schulz dekorerede en anden SS-officers hjem. Schulz var nemlig også tegner. Og sløjdlærer! Tænk sig, en ord-magisk sløjdlærer! Jeg bliver svært bevæget. Det er ligesom den forrykte meningsløshed på grænsen til det latterlige giver mit liv mening, jeg ser det ædle i det at være et menneskeligt væsen, der intet forstår, men som giver sin meningsløshed stemme og tone i en besværgende poetisk praksis.
Mange læser, fordi de kan lide at læse mange bøger, det slår mig at jeg læser for at eliminere alt, indtil jeg finder den ene, der er værd at læse. Undervejs får jeg gode læseoplevelser, det er sandt, men det er altid undervejs. Tilgiv mig det elitære, men i tiden er der ikke mange der taler de hemmelige forfatteres sag -
"Før de ældste fortællinger I har hørt, fandtes der andre I ikke har hørt, navnløse forløbere, sagn uden titler, vældige epopéer, blege og monotone, formløse byliner, amorfe kolosser, ansigtsløse kæmper som skyggede for horisonten, mørke tekster under dramatiske aftenskyer og endnu tidligere - legender, uskrevne bøger, evige tronpræsidenter, omkringflakkende og glemte bøger in partibus infidelium." ( `Sanatoriet under timeglasset´, udgivet af Batzer & Co 2007).
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Jeg bekender: Jeg har deltaget i en mystisk konspiration. Det var i firserne. Af en eller anden grund var jeg endt i et udvalg bestående af børnebogskritikerne ved Information Niels Mors og Flemming Mouritsen (ej familie!) Det var i forbindelse med et litterært festival-arrangement i Århus, der skulle uddeles en børnebogspris, og vi var blevet enige om, at prisen skulle gives til bogen Heinrich Hundekoks Bedrifter af Eske K. Mathiesen. Først bagefter slog det mig, at der var noget påfaldende ved hele affæren. Det var næsten ikke til at se; men når man først så det, kunne man ikke bortvise mistanken. Der var tale om en konspiration af M´er. Mors, Mouritsen og Mouritzen havde givet en bogpris til Mathiesen. Hvor tilfældigt er det lige? Men hvem styrede os? Manden i Månen, måske. Jeg er ellers ikke den, der ser konspirationer alle vegne. Jorden er ikke flad som en pandekage. Den er rund som månen, der er lavet af grøn ost.

Her er 6. udgave af Alice, People´s Edition, altså den bog folk læste i perioden efter udgivelsen i 1865. Bogen er fra 1896 med forord af forfatteren Lewis Carroll, der lidt undskyldende fortæller, at bogen er sat med ny typografi. Han er bekymret for, at de, der ejer udgaven med den oprindelige typografiske opsætning, skulle rynke på næsen. Den anden bog, som jeg holder, er Alice Through The Looking Glas, den fremragende opfølger, den med Klumpe Dumpe og Jabberwocky, fra samme tid.
Den helt originale Alice, Alice´s Adventures Under Ground, findes kun i ét eksemplar, håndskrevet og med klodsede tegninger af forfatteren selv. Man kan se den på British Museum. Carroll skrev den efter den berømte rotur på floden Isis i Oxford i juli 1862, hvor han digtede historien (i grove træk) for Alice og hendes søstre. Han skrev den ned senere og gav den som julegave samme år til sin lille muse, Alice (Liddell), datter af Dean Liddell, Oxford, hvor Carroll var ansat som matematiklærer. Carrolls rigtige navn var Charles Lutwidge Dodgson, men han brugte et pseudonym til Alice-bogen, fordi det var lidt flovt som Oxford-lærer at skrive børnebogspjat. Også selv om det blev den mest læste bog i den vestlige verden næst efter Biblen.
I den viste version er det John Tenniel, der har tegnet. Han var oprindelig vittighedstegner hos Punch, men er nu en legende for sine illustrationer til Alice og blev adlet, Sir John T.
Datidens pris for den bog jeg sidder med opgives til Half A Crown. Og den er trykt hos MacMillan, til hvilket forlag Carroll gav strenge, skriftlige ordrer om hvordan bøgerne til ham skulle pakkes og snøres med snor. Han var pedant. Åh ja, alle de vidunderlige (litteratur)historier!
Fik bøgerne som gave til min 50-års fødselsdag i 1996, af Ejgil Søholm, der på et kort skrev et Inspiratonslimerick: "Når vor Filurkat knurrer i sit bordbur/ og altet durrer mørkt i mol og morddur/ går mus i hi i Vrå/ og urene i stå .../ Der ventes åndeløst på næste ordtur." Alice døde som 82-årig i 1934. Men "Alice" er udødelig.

Rottefængeren bankede på klokken otte i morges. Du må have kørt hele natten, sagde jeg. Hvad jeg mente med det? Jo, der er lang vej fra Hameln. Han kontrollerede fælderne, som han tidligere havde stillet op. Der var en enkelt halsbåndsmus. Men det er et fremskridt fra sidste gang, da var der kun en dræbersnegl i fælden. Det går den rigtige vej, sagde rottefængeren. Så bankede han mig på panden og lyste mig i øjnene. Det gælder om at få dem lokket ud, sagde han til afsked. 

Nyeste kommentarer

24.02 | 13:24

Hej Peter.
Vi har lige læst nogen af dine historier, i min klasse på Allerød Privatskole
De er gode og vi har lige et spg hvor får du din inspiration fra?

...
24.02 | 13:19

Hej Peter.
Vi har lige læst dine bøger, og de var mega gode. Man får bare lyst til at læse flere af dine bøger, efter det her forløb.

...
02.02 | 09:20

fed cykel.
Hilsen Laurits

...
01.02 | 10:26

Hej Peter, vi har om din side i skolen ,og jeg må sige måden du skriver dine historier på er genial. Hilsen Alexander

...