Min skæve gang gennem liv og skrift

FORFATTEREN SOM UNG FILUR OG GAMMEL FANDEN



Jeg er født en sommeraften den 24. juli 1946 i Aalborg. Sygeplejerskerne på Aalborg Kommunehospital sang Drachmanns smukke majvise, Se det summer … som aftensang. Dermed skulle et lyst liv være indvarslet. Men det usynlige ville det anderledes, en virus angreb mig og gav mig sygdommen polio, børnelammelse, som to-årig. Jeg måtte gå med skinner på mit højre ben om dagen og ligge med natskinne om natten. Sådan gik min barndom og en del af min ungdom sin haltende gang, fysisk, men også psykisk - med et melankolsk, men også galgenhumoristisk livssyn som følgesvend.

      Min far var sparekassebestyrer i Nørresundby Sparekasse, min mor hjemmegående, som det var almindeligt dengang. Jeg havde en lillebror, Kristian, som i dag er USA-korrespondent for Berlingske Tidende.
      Barndommen var i de ydre rammer tryg og overskuelig: Dér var Nørresundby, hvor vi boede ved brolandingen, og dér lå Aalborg på den anden side af fjorden, hvor mine kærlige bedsteforældre boede i Vestbyen. Min bedstefar cyklede ofte ture med mig til Østre Anlæg, hvor vi så på svanerne. Jeg afslørede tidligt evner for digtekunsten, idet jeg - på en af disse ture til anlægget - i følge overleveringen skulle have digtet et digt, før jeg kunne tale rent. Det var et vel nærmest haikuagtigt digt til en svane og meget avangardistisk komponeret, idet digtet var todelt. Først linje var henvendt til en svane og de to sidste linjer henvendt til bedstefar. Her er det:
      Fane, ve´ du hva´?
      (Pause)
      Fane ve´ ette hva´
      Fane si´r ette ja! 

      Jaja, siden er det gået tilbage, men man kan måske i dette mit tidligere svanedigt finde en forklaring på min håbløse kærlighed til rim og rytme og rap i mine billedbogsfortællinger. Jeg giver aldrig op. Fane ska´ sgu vitte hva´!    
      Skolegang i underskolen på Skansevejens skole i Nørresundby, derefter gik turen over Limfjordsbroen til Aalborg Katedralskole i 1. mellem. Senere i gymnasiet samme sted. I 1.g fik jeg fornøjelsen af at blive klassekammerat med Jens Smærup Sørensen, der kom fra den lille by Staun, som spiller en rolle i hans mest kendte roman ”Mærkedage”. Mærkeligt, at der skulle komme to forfattere ud af samme surdej. Men måske var det vores dansklærers skyld. Han forgiftede danskundervisningen i en sådan grad, at jorden blev frugtbar for litterære tidselgemytter! Her er et billede af Jens og mig fra denne tid =

      I ungdommen var jeg interesseret i jazz, Louis Armstrong, Duke Ellington, Count Basie, Gerry Mulligan o.s.v. - og i den ny dramatik, som udspillede sig bl.a. på Aalborg Teater i 60erne under Karen Marie Løwerts legendariske ledelse. Ionesco, Arrabal, Brecht. Jeg ville selv være skuespiller, fordi jeg havde gjort det godt i en rolle i skolekomedien i 2.g – Arthur Millers ”En sælgers død”. Jeg læste i smug for mine forældre hos skuespilleren Verner Tholsgaard i Hjelmerstald i Aalborg sent om aftenen efter teatertid. Det gik ikke værst, men da Tholsgaard blev klar over, at jeg havde et dårligt ben, måtte han desværre meddele mig, at professionelt skuespilleri for mig var et umuligt forehavende.

      Efter studentereksamen drog jeg til Silkeborg for at blive lærer på Silkeborg seminarium. Jeg var halvhjertet, og det gik mildest talt ikke godt med studierne; men jeg mødte da heldigvis Birgit. Vi blev gift i Silkeborg kirke på torvet. Vi var – og er – så forskellige som dag og nat. Måske er det derfor ægteskabet har holdt nu i over fyrre år.

      Vi flyttede fra Silkeborg til Nordjylland, hvor jeg færdiggjorde mine lærerstudier på Hjørring seminarium. Jeg var praktiserende lærer 71-72 på den daværende Østre skole i Hjørring, og 72-79 på Tårs skole. Desuden har jeg undervist et enkelt år, 88-89, på VUC i Brønderslev.
      
Min kone er gået på pension, men var i mange år pædagogisk konsulent på CFU i Hjørring. Vi har to voksne børn. Anette er født 1968. Hun er souschef i sygeplejen på det psykiatriske sygehus Spangbjerg i Esbjerg, af hvilken grund hun ikke betragter sin far som påfaldende sær! Vores søn, Jesper, født 1971, arbejder med hydraulik i Kina.
      
Tilbage til Silkeborg: I Silkeborg begyndte jeg at digte – inspireret af mødet med min dansklærer, digteren Viggo Jørgensen. Jeg udgav en stencileret samling digte ”Den fortryllede rose” på det lille undergrundsforlag Arena SUB-PUB i Snaregade i København i 1969 - se under fanen Voksenbøger/Underground! Senere blev det til flere undergrundsudgivelser på det spændende forlag Jorinde & Joringel under ledelse af forfatteren Henning Mortensen. Så blev det ”overgrunds”, først digtsamlingen ”I den blå time” på det ”rigtige” Arena, derefter et par digtsamlinger på Gyldendal - se under fanen Voksenbøger/Digte, før det prosaiske tog overhånd - se under fanen Voksenbøger. 

      Efterhånden var jeg også begyndt at skrive børne- og ungdomsbøger i et tæt og dynamisk samarbejde med det dengang nye forlag Apostrof (Mia og Ole Thestrup), senere med Anne Mørch-Hansen på Høst & Søn - og Bjarne Michael Jensen på Alfa med BibelStærk-serien. Sidstnævnte Bjarne har sammen med Jeanne Dalgaard startet et nyt forlag, Jensen & Dalgaard, hvor jeg har udgivet min seneste bog for voksne, romanen ´Tre trin til Helvede´, 2013. 

      Børnebøgerne fyldte en overgang alt, indtil jeg i 94 begyndte at tage voksenlitteraturen op igen i et samarbejde med Johannes Riis, Peter Holst og senere det mageløse par Torben Madsen & Gerda Larsen på Samleren – som på det tidspunkt for resten lå i Snaregade, hvor jeg var startet som ung undergrundlyriker. Ringen var sluttet.

      Det er den også med hensyn til livscyklen. For i og med vi fik sommerhus Bag Sømærket i Blokhus i 2001 er jeg begyndt at se lysere på livet. Jeg elsker mit lille sted ved Jammerbugten. Jeg flytter til havet hvert år, når det bliver maj, spadserer, cykler, bader, skriver, nynner: Se det summer …

      Sjovt nok skriver jeg stadig grumt. Gamle hunde … Men lad os nu slutte med fotoet af den unge filur - Fane, ve´ du hva´?

         

         

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Sathurrsan Jalareenleney | Svar 10.05.2017 00.07

Hvorfor skrev du manden med riven?

Peter Mouritzen 10.05.2017 10.11

Det var en ulykkelig kærlighedshistorie fra det virkelige liv, som jeg hørte om og som gav mig ideen.

Peter Mouritzen | Svar 01.05.2017 11.23

Kære Mathilde, det er svært, fordi der er så mange. Men umiddelbart vil jeg svare Peter Bichsels `Børnehistorier´.

Mathilde | Svar 01.05.2017 11.18

Hej hedder Mathilde jeg har et sprøgsmål?

Hvilken er din yndlings bog

Rikke | Svar 26.04.2017 09.28

Hej Peter
Vi er en 5. klasse fra Frederiksberg skole i Sorø. Vi vil gerne stille et spørgsmål.
Hvilken genre kan du bedst lide at skrive?
Vh. 5. C

mathias | Svar 02.03.2017 10.34

hej med dig peter har læst et par af dine bøger de var gode PS god fakta tekest

Max | Svar 19.01.2016 09.44

Hej Peter Mouritzen du er godt nok en god forfatter min klasse læser din bog dødningedukken den er rigtig god MVH Max og Johan og hele 5.B på Vipperødskole:)

Gustav | Svar 03.06.2015 12.03

det er nogen rigtige gode og spændende histore laver

Emma Oline | Svar 24.02.2015 10.23

du er en fantastisk forfatter, din bøger er mega gode. Du er en af min ynglings forfattere...

Skoledreng | Svar 29.08.2013 21.24

Hej Peter din hjemmeside er ret god nem og finde fakta ved og nem til lektier (vis man nu får det)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.05 | 10:11

Det var en ulykkelig kærlighedshistorie fra det virkelige liv, som jeg hørte om og som gav mig ideen.

...
10.05 | 00:07

Hvorfor skrev du manden med riven?

...
04.05 | 18:12

MIne mest solgte bøger er Haltefanden og Dødningedukken. Den nyeste er `Historier fra de syv grave´, der foregår på en kirkegård i Lissabon i Portugal.

...
04.05 | 13:28

Det kan du se inde på min hjemmeside - http://www.petermouritzen.dk/

...
Du kan lide denne side