Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg kan ikke lide børn.
Og af dyr kan jeg ikke tåle dem med pels.
Selv om jeg har været bibliotekar i 34 år, får børn det til at klø på min krop. Jeg får udslæt af deres vrimlen.
Livet i bogbussen er det værste, og lægen giver mig det forkerte, fordi jeg ikke fortæller ham sandheden. Han har et barn, der låner, en pige som giver mig pletter i panden.
Andre børn giver mig andre pletter, små knopper eller andre større udslæt, der kan samle sig i plamager.
Børnene kan heller ikke lide mig, men de låner næsten lydløst, fordi jeg kan finde på at true.
Det sker dog sjældent, og det er ikke farligt for min stilling. Kun halvhjertet går forældrene imod prygt.
Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg kan ikke tåle børn. Vidste det først selv for nylig.
