 |
|
|
 |
|
|
|
 Den fortryllede rose, Arena SUB-PUB 1969
Det er i undergrunden, det sker, forkyndte Erik Thygesen i begyndelsen af 70erne i Politiken. Og sandt er det, at min generation nærmest eksploderede af fantasifuld, skrupskør og kættersk digekunst på de små forlag i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne. Vi var unge, vi var avantgarden, vi var en hær af skriftens legionærer, som Hans-Jørgen Nielsen kaldte os I information - og fjendebilledet var de store, stygge, etablerede forlag, især Gyldendal.
Enhver ung digter med respekt for sig selv udgav undergrunds. Forlagene var eksempelvis Arena SUB-PUB, Jorinde & Joringel og Attika. Arena SUB-PUB, som hørte til i en kælder i Snaregade i København, blev praktisk administreret af den legendariske K.E. Hermann - men kun praktisk. Den unge digter trykkede her for egen regning og risiko og uden censur. K.E. ledede samtidig det "rigtige" Arena, forfatternes forlag. Han skelnede skarpt mellem undergrundsforlag og alternativt forlag. Undergrundsforlag var eksempelvis det ucensurerede Arena SUB-PUB, mens Arena, forfatternes forlag, var et alternativt forlag, for resten det eneste af slagsen i Danmark. Her var der skrappe konsulenter som Poul Vad, Smærup, Niels Egebak, Leif Hjernøe, Henning Mortensen, Ole Sarvig o.a., faktisk var det sværere at komme gennem nåleøjer hos dét Arena end hos de store, kommercielle forlag, for på Arena gjaldt kun den skrappeste litterære målestok og dommerne var barske og mange og langsommelige - og ofte vildt uenige!
Jeg udsendte min første digtsamling "Den fortryllede rose" på det ucensurerede Arena SUB-PUB i november 1969. Jeg rejste fra Silkeborg med en kuffert fuld af stencilark med maskinskrevne digte. I kælderen i Snaregade blev de kørt gennem den håndbetjente sværteduplikator og samlet med et sort klisterbånd på ryggen. Så var man digter og rejste tilbage til Silkeborg med kufferten fuld af primitivt trykte digtsamlinger - som viste sig at være stort set usælgelige, selv om de kun kostede 5 kroner per styk. De fleste måtte man forære væk.
I dag koster et eksemplar af "Rosen" 500,- kr., når den en sjælden gang er til salg i antikvariatet hos Arnold Busck! Og digtene er ikke engang gode, de holder ikke én milimeter i dag - men de og bogen er et dokument fra en tid, hvor det var flowerpowerisk glædeligt at være digter og tro på poesiens mirakler.
Det var dengang man ville give sin højre hånd for at blive anmeldt af Hans-Jørgen Nielsen (den eneste!) i Information. Hvis det skete, kunne man ikke nå højere.
Det var i undergrunden, det skete - The Beginning!
Balladen om Johnny Kiss & Angel Butterflower, Jorinde & Joringel 71
I 70erne, i Vietnam-krigens tid, skrev vi politisk-korrekte digte om krig -
Første dag ved fronten
velsigner præsten geværerne
og Johnny forstår at han
har valgt rigtigt
så hurtigt som muligt
skyder han tre fjender:
en ko en hund og en hest
snart er krigen forbi
skriver Johnny hjem
Pnyx og andre digte, Jorinde & Joringel 72
Mouritzens digte er fulde af fantasi og farlighed og så charmerende, at man kommer til at tænke på den unge Frank Jæger, skrev Poul Borum i Ekstra Bladet
Man taler om
social adfærd på
alle felter men hvor står
drømmen i den aktuelle debat?
(mine bedste drømme deler jeg
gerne med andre og marekatten
kan tæmmes hvis vi rider sammen)
hvad har vi drømmeforskerne til?
sover de kritikløst?
Calcutta er død, Jorinde & Joringel 72
... en vældig udvidelse af ambitioner og perspektiv ... I dette selskab af skriftens mere strenge legionærer er Mouritzen usædvanlig morsom og underholdende, skrev Hans-Jørgen Nielsen i Information
Jeg tænker ofte på Calcutta: Hvor hun bor, og hvad hun laver.
Jeg gør mig et billede af Calcutta: Hun er lille og mager og lever i slum.
Engang vil jeg besøge hende på min cykel. På min rustne cykel vil jeg vække hendes kærlighed.
Calcutta, min forårsbebuder.
Calcutta, min efterårsdepression.
Programpunkter, Jorinde & Joringel 72
Watch the screen
Watch the
Watch
Watc
Wat
Wa
W
123456789
0
987654321
W
Wa
Wat
Watc
Watch
Watch the
Watch the screen
En tur i zoo og andre digte, Jorinde & Joringel 73
Ivan Rebroff er en rigtig russer,
bare navnet, og han synger bas,
spænder i det hele taget over otte
oktaver, ja, vi har set ham på tv, og
han lignede Zarens kurér.
Calcutta på eventyr, Jorinde & Joringel 74
Jeg skriver: Calcutta er i live.
Papirgrisen, ill. Lene Riis, Attika 76
Supergrisen
Vi fodrede
Grisen
og vi fodrede
den igen
vi så den
vokse sig stor
vi tænkte
Grisen vil belønne os
for dette
vi stillede os op
på en skammel og kløede
den bag ørerne
vi rakte foder op
på lange stager
vi hejsede
hejsede
og hejsede
foder op til Grisen
vi så den vokse
helt ind i himmelen
og vi tænkte
Er der mon plads nok?
Fyre for fuglene, Hrymfaxe 81
"I dag kommer skorstensfejeren
han ligner den onde
men er det ikke ..."
|
|
|
|
|
|
|