Der var engang, da man ikke var forfatter, men læser. Og tidligere, før man selv kunne læse, fik man læst
op og så billeder i bøger. Okker Gokker Gummiklokker, Strudsen Rasmus, Lille Sorte Sambo, Bambi fra Gadevang og Flugten til Amerika. Sidstnævnte havde på forsiden et billede, som drog mig. Det var ikke de to børn i forgrunden,
der optog mig, nej, det var baggrunden. Hvem var manden for enden af gaden? Og hvor førte gaden hen? For mig var det dér historien var. Måske er det derfor man blev forfatter. Man vil fortælle den historie, der ellers ikke bliver
fortalt.