PÅ HJERTE

Bekymrings-syge

Jeg er meget bekymret i dag, jeg er ikke rigtig klar over hvad. Men det skal nok komme. I 1978 udgav jeg digtsamlingen "Nedtælling til en ny dag", hvis forside afspejlede tidens rædsel for istid. Hvilket også et par digte gjorde. Til min skuffelse indtraf istiden ikke, men heldigvis er nye bekymringer kommet til. Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på et rejseessay af forfatteren D.H. Lawrence, som han udgav tilbage i 1928. Det handlede om et par bekymrede, engelske damer, der opholdt sig i et smukt italiensk landskab, som de ikke nød, for de bekymrede sig om Mussolini. Essayet hed "Overearnest Ladies", og det blev senere, i 1952, trykt på dansk i tidsskriftet Heretica med titlen "Ubekymrethed". Det var et essay, der skabte debat, også internt i redaktionen, Frank Jæger (og vist nok også Jørgen Gustava Brandt) var enige med Lawrence i hans ironisering over de evigt bekymrede damer, der ikke kunne nyde livet og se skønheden for bekymrings-syge, hvorimod Tage Skou-Hansen betragtede Lawrence´s holdning som ansvarsforflygtelse. Ak ja. Men som sagt - i dag er jeg bekymret som en ældre, engelsk lady. Det gode vejr er på vej væk, det er blevet overskyet og koldere i Blokhus, og det skulle såmænd ikke undre mig om der kom en istid inden frokost.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.11 | 17:59

Det var da sjovt. Ak ja. Det er længe siden. Min mail er mou@mail.tele.dk

...
22.11 | 15:44

Hej Peter. ganske rigtigt min cykel. jeg boede hjemme hos mine forældre i Sølyst ved Rørdal, så det var noget af en tur over broen. har du en mailadr?

...
22.11 | 15:13

Jeg er lige ved at tro, at jeg kan huske dig. Var du elev hos far? Havde du en cykel i Kældergården og sparkede lidt til fodbolden, når vi drenge spillede?

...
22.11 | 15:04

Jeg var medarbejder i Nørresundby Sparekasse 1953-1956. lutter gode minder. Hilsen Frede Preben Sørensen {04 07 1931}

...
Du kan lide denne side