PÅ HJERTE

Jeg elsker at se film. Også tjubang-film, gamle westerns, nyere gysere og thrillere, jeg går ikke uden om det kulørte. Men - når man ser en film af en kunstner, der vil og kan mere end underholde, føler man en større glæde end blot fornøjelse. Det er let at sige noget grimt om mennesker, især andre, men vi kan også i sød selvforagt inddrage os selv og se på hele menneskeheden som det mest foragtelige dyr på planeten. Så ser man en film som f.eks. `Elefantmanden´ af David Lynch og man bliver vakt til værdighed som menneske. Nok fortæller filmen grusomme ting om mennesker, Elefantmanden bliver jo mishandlet og udstillet som en freak i markedsgøgl; men nogle tager sig af ham og giver ham menneskelig værdighed. Hans hæslighed udløser ikke kun frygt, men også kærlighed, og hans reaktioner på den menneskelighed han møder er bevægende i en sådan grad, at man begynder at tro på mennesket som en ædel skabning. For det er jo det han også selv er, Elefantmanden, bag al sin gru, et fint og ædelt menneske med en tro på Gud og meningen med det skabte, hvor svært det end må være for ham i hans situation. Sent skal man glemme hans udbrud, at han ikke er et dyr, men et menneske. Og pludselig er han os alle.

Bogstavtæppet i mit gamle håndbibliotek i Vrå. Det skjuler koden til verdens undergang. Jeg har ikke fundet den endnu; men pas på! Trump, Putin og Nordkorea er intet imod truslen fra bogstavtæppet i Vrå. Det hemmelige vokabularium gemmer sig der, bogstaverne der sat sammen på den rigtige måde afslører universets hemmelighed og Guds navn med destruktion til følge. Jeg har lige læst Borges, så jeg ved hvad jeg taler om. O, frygt en forfatter med et bogstavtæppe i Vrå. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg finder den rette, forfærdende kombination.

 

 

 

 

Jeg kan godt lide at spille skak på nettet, altså med levende modstandere rundt omkring i verden. Spillet er jo spændende i sig selv, men det er også lidt fascinerende at tænke på, at der lige nu sidder en spiller i Frankrig, Tyrkiet, Indien osv. og sveder over mine træk eller fryder sig over at give mig kniven. Man kan også kommunikere. Det er nu ikke så tit, men jeg spillede med en russer for et stykke tid siden. Han hånede mig! Det har nok været Putin! Jeg har lige vundet over en amerikaner, Fump_Wash_DC kaldte han sig, men jeg har gennemskuet ham. Han ville ikke acceptere nederlaget, men skrev at jeg spillede fake chess. Han tilbød mig samtidig en topstilling i administrationen. Skak kan føre til alt, hvis man vinder over de rigtige.

I dag har jeg besøgt min gamle ven skomageren i Kryle Klit. Han er pensioneret, men har et lille værksted, hvor han stadig sysler med skotøj. Vi sidder i værkstedet og taler om sko, læder, såler, sværte, læst. Jeg har af og til en bog med til hans børnebørn. Vi spiller begge skak, men vi spiller ikke mod hinanden, det skal ikke komme imellem os. I dag lærte han mig at snøre sko ordentligt. Hvis I tror det er let, må I tro om. Jeg havde mine vandresko på, med seks huller, og det pinte ham at se, hvordan jeg gik gennem livet med forkert snøring. Snøring er en videnskab. Snøringen skal gribes an på en bestemt måde. Skomageren viste mig først kunsten, og jeg forsøgte mig så selv, og det lykkedes. Men det betyder ikke, at jeg kan huske det til næste gang, for som sagt er det betydeligt vanskeligere end man tror. Jeg er altid velkommen tilbage til et repetitionskursus. En forsåling kan også komme på tale. Men skak spiller vi ikke, det skal ikke komme imellem os. Sko er nok. Vi er enige om, at livet skal gå i godt skotøj. Ordentlig snøret.

Det er kun sket én gang i mit forfatterliv; men for omkring 15 år siden mistede jeg en tekst på computeren. Det var en novelle. Af en eller anden grund kom jeg til at slette den og har ikke kunnet finde den igen. Som årene er gået er den blevet bedre og bedre i takt med at jeg husker mindre og mindre af den. Jeg er nu ikke i tvivl om, at det er den bedste novelle jeg har skrevet. Det er en skam, at man ikke mister flere historier af den styrke. Sikke en bog man ikke kunne udgive!

 

 

 

 

Nyeste kommentarer

22.11 | 17:59

Det var da sjovt. Ak ja. Det er længe siden. Min mail er mou@mail.tele.dk

...
22.11 | 15:44

Hej Peter. ganske rigtigt min cykel. jeg boede hjemme hos mine forældre i Sølyst ved Rørdal, så det var noget af en tur over broen. har du en mailadr?

...
22.11 | 15:13

Jeg er lige ved at tro, at jeg kan huske dig. Var du elev hos far? Havde du en cykel i Kældergården og sparkede lidt til fodbolden, når vi drenge spillede?

...
22.11 | 15:04

Jeg var medarbejder i Nørresundby Sparekasse 1953-1956. lutter gode minder. Hilsen Frede Preben Sørensen {04 07 1931}

...