 |
 |
|
 |
 |
|
|
 Hej, mit navn er BibelStærk. Her er nogle gode historier fra Det Gamle Testamente.
"I stedet for at lave en harmløs glansbilledudgave af Bibelen har forfatteren Peter Mouritzen i samarbejde med en række billedkunstnere lavet den vildeste og mest grotesk spændende og provokerende serie billedbøger med bibelske temaer, der nogensinde er set."
Søren Holst, lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Logo af Lasse B. Weinreich.
 Vædderhornet, ill. Oliver Streich, Alfa 11
 Da Farao fik nok, ill. Rasmus Bregnhøi, Alfa 10
Historien om Egyptens ti plager, nu med huskevers -
Vand i flod blev til blod
Frøer i flok gik amok ...
Hvor er det godt!
Steffen Larsen i Politiken
 Drengen der drømte dumme drømme, ill. Rasmus Bregnhøi, Alfa 09
Historien om Josef og hans brødre.
Det er den ottende bibelhistorie, Peter Mouritzen har gendigtet med et så kraftfuldt sprog, at det er lige ved at konkurrere med Bregnhøis alt andet end afdæmpede billedside. De to klæder hinanden! Bregnhøi fortæller sin historie i et sprælsk un
ivers, hvor alle farver plus sort og hvid hopper og danser på siderne ... Der er dømt så megen vitalitet, at den gamle historie simpelthen får nyt liv.
Damian Arguimbau i Weekendavisen
 Gok Goliat! ill. Søren Jessen, Alfa 08
Hyrdedrengen David har en harpe, der kan tale. Så da den lille hyrdedreng konfronteres med filisterkæmpen Goliat, giver harpen David et godt råd:
Den filister-gorilla, giv fjolset et gok, gør aben gakgak, giv fjenden et chok, ram manden i panden, fat mod og tag fat, vis Israel, at Goliat kun er et skvat.
 De onde byer, ill. Otto Dickmeiss, Alfa 07
Historien om Sodoma og Gomorra.
En dejlig, skæv og meget frisk udgave af en gammeltestamentlig historie af de grumme. En bog, som jeg ville nyde at læse op for nogle frække drenge. Elisabeth Bennetsen, lektør, DBC
 Det tossede tårn, ill. Otto Dickmeiss, Alfa 06
Udsolgt. Historien om Babelstårnet.
Mouritzen er Gud, når det gælder om at slå knuder på tungen. John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
 Daniel og de drabelige løver, ill. Otto Dickmeiss, Alfa 05
For Daniel og de drabelige løver modtog Otto Dickmeiss Kulturministeriets Illustratorpris.
 Kong Skrap og den skrækkelige ovn, ill. Lasse B. Weinreich, Alfa 04
Historien om Nebukadnesar.
Det er blevet sagt om Peter Mouritzen, at han er en ond forfatter, der skriver godt. Og sikkert og vist er det, at han har ord for det grusomme, det gyselige og det groteske. Derfor er det ikke så lidt af et scoop at formå ham til at gendigte gammeltestamentlige beretninger i billedbogsserien "BibelStærk" ... Det er gammeltestamentligt gys, når det er bedst. Jens Raahauge i Folkeskolen
 Kraftkarlen og den dejlige dame, ill. Lasse B. Weinreich, Alfa 03
Historien om Samson og Dalila.
"Filistre gør mig bister," brøler Samson. Og hvis han kan komme af sted med det, laver han dem om til "filisterfrikadeller". I hvert fald hvis man skal tro Peter Mouritzen. Og det skal man ... Det er en god historie i nye og knaldgode gevandter. Steffen Larsen i Politiken
 Jammergøjen og den ynkelige hval, ill. Lasse B. Weinreich, Alfa 02
Historien om Jonas og hvalen.
Peter Mouritzens befriende jordnære gendigtning ledsages af de skønneste, kraftfulde illustrationer, udført af billedbogsdebutanten Lasse B. Weinreich ... Særdeles anvendelig i dansk - og kristendomsundervisningen og til filosofisk snak med de 6-10 årige. Jesper Holtoug, lektør, DBC
 Hej, her er jeg igen! En ny bibelhistorie er skrevet og på vej. Men jeg røber ikke, hvilken historie det er. Det er nemli´ hemligt!
|
|
|
 |
|
|
|